GlaxoSmithKline logo

Vores arbejdsplads

GlaxoSmithKline Pharma i Danmark beskæftiger ca. 100 medarbejdere inden for:

  • salg og markedsføring af receptpligtig medicin
  • godkendelse og registrering af nye lægemidler
  • klinisk forskning
  • rådgivning og information til læger, patienter og beslutningstagere

Virksomhedskultur

Som ny medarbejder hos os bliver du budt velkommen med et individuelt introduktionsprogram, så du får en god start og hurtigt føler dig hjemme. Vores værdier reflekteres i den måde, vi arbejder på. Vi hjælper hinanden, bakker op om hinanden, har respekt for hinanden og er fleksible, så vi får løst opgaverne hurtigst og bedst muligt i en uformel, professionel atmosfære. Afstanden fra medarbejder til ledelse er kort og uformel, og nye ideer og initiativer er meget velkomne. Vigtigst af alt er, at vi har en kompromisløs etisk standard som omdrejningspunkt for alle vores aktiviteter. Læs mere om GSK’s mission og værdier på dette link.

Karriere og kompetenceudvikling

Har du evnerne og ambitionerne, har du gode muligheder for at gøre karriere i GSK. Leder- og specialiststillinger besættes ofte via intern rekruttering, og med afdelinger i mange lande har du også mulighed for en international karriere.

Den vigtigste kompetenceudvikling sker på jobbet, hvor du i samspil med din leder og dine kollegaer skaber din egen udvikling. Interne eller eksterne efteruddannelseskurser opdaterer dig med den nyeste faglige viden, og du vil opleve at blive både udfordret og udviklet gennem tværorganisatorisk samarbejde. Det, mener vi, styrker både din faglige og personlige udvikling. Ved at dele viden på tværs af organisationen udvikler vi både forretningen og dig som medarbejder bedst muligt. Ved den årlige udviklingssamtale diskuterer vi dine resultater og planlægger din udvikling i de kommende år.

Fakta om job i GlaxoSmithKline

  • Arbejdstiden er 37½ time inklusive frokost
  • Seks ugers ferie
  • 10% firmabetalt pension
  • Medarbejderbonus der afhænger af din egen og virksomhedens samlede præstation og udbetales én gang om året
  • Evt. fri bil og telefon
  • Firmastøttet kantineordning
  • Sundhedsforsikring
  • Sportsklub og kunstklub finansieret af GSK