GlaxoSmithKline logo

GSK i Danmark

GlaxoSmithKline Pharma i Danmark er en del af en af verdens største medicinalvirksomheder, GSK. Mens der på verdensplan er omkring 90.000 ansatte, er vi i Danmark ca. 100 ansatte, der hovedsagligt er beskæftiget inden for forskning, salg og markedsføring af receptpligtig medicin.

Vi har en bred produktportefølje og er blandt andet stærke indenfor medicin mod migræne, epilepsi, astma og kræft. Derudover er vi en af verdens største leverandører af vacciner og søger på den måde at styrke forebyggelsen af sygdomme. Vi har blandt andet vacciner mod hepatitis A og B, livmoderhalskræft og vacciner der indgår i børnevaccinationsprogrammet.

Vores største og vigtigste opgave er ligesom på verdensplan at hjælpe vores patienter til at kunne mere, få det bedre og leve længere. Denne opgave løser vi ved blandt andet ved hvert år på globalt plan at investere over 30 milliarder kroner og mange ressourcer i forskning for at finde nye og bedre behandlingsmuligheder. En del af denne forskning foregår her i Danmark i form af kliniske forsøg, hvor effekten af nye lægemidler undersøges på patienter og raske mennesker. Vores engagement i forskning sikrer, at vi har en stærk pipeline med mange spændende nye produkter, der vil kunne gavne mennesker i hele verden.

I vores arbejde går vi ikke på kompromis, når det kommer til etikken. I GSK ønsker vi at leve op til de højeste forventninger, både juridisk og forretningsetisk. Derfor har vi blandt andet udarbejdet en etikhåndbog, som alle medarbejdere følger i deres daglige arbejde. Du kan læse Etikhåndbogen her.

I 2008 blev vi af Det Amerikanske Handelskammer i Danmark (AmCham) kåret som årets bedste udenlandske virksomhed i Danmark. Herudover blev GSK Pharma kåret som en af Danmarks 10 bedste arbejdspladser i både 2008, 2009 og 2010 i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen ”Great Place to Work”.

Kontaktinformationer